Atlantic College - Model United Nations
Her på skolen har vi lige haft projekt uge. Det bestod af et 3-dages førstehjælpskursus og derefter et flere dage langt rollespil kaldet Model United Nations (MUN)
Det består i at man får tildelt et land som gerne skal være så fjernt som muligt fra ens personlige kulturelle baggrund. Man bliver delt ind i grupper så man har ca. 5 "landsmænd" og man skal nu forhandle på dette lands vegne i et stort rollespil som involverer hele skolen. Man forsøger at følge procedure fra FN så nøje som muligt. Dvs. man forhandler i små kommitteer med et helt overdrevet diplomatisk sprogbrug og skal så til sidst stemme om resulutioner i den store generalforsamling. Herved skulle man gerne få lidt forståelse for hvordan verden egentligt tackles når det kommer til stykket.
Og nu kommer det sjove...:
Jeg og 5 andre havde vundet en lodtrækning om at komme til MUN på UWC-skolen i Wales. De holder det nemlig samtidig på alle UWC-skoler.
Skolen i Wales hedder Atlantic College og var den første af slagsen. Den er grundlagt i 1962. Billederne taler for sig selv. Det er et gammelt slot fra 1300-tallet hvor hele Harry Potter kunne optages uden problemer.
Turen derhen var en oplevelse i sig selv. Vi overnattede i London og var lige ved at måtte rejse hjem igen da vores busbillet til Cardiff viste sig at være booket til den forkerte dato. Vi blev på det bestemteste afvist af chaufføren, men Salvatore nægtede. Vi andre betragtede sceneriet på afstand i flere minutter, mens Salvatores meget italienske gestikuleren overfor den store brite blev mere og mere flagrende og italiensk...
Til sidst vendt han sig og råbte: "Come one! Let's goe guyse!" og vi steg ombord.
Vi ankom til Atlantic College sent om aftenen. Vi så lidt til folkene og stemningen havde en slående lighed med vores skole.
En lille gut fra Zambia tilbød mig en rundvisning på slottet. Det var ham der havde "aflåsningsvagt" den uge. Det var helt mørkt og temmelig tåget og gud hvor var det freaky at liste rundt og låse et helt forladt slot af i buldermørke. Det viste sig oven i købet at være det 7. mest hjemsøgte slot i Storbritannien! (hvordan det nu end måles(!))
De næste dage var det perfekt vejr. Hele slottet og campus var om muligt mere spektakulært end vi havde troet. Hele fredagen deltog vi timer inden rollespillet startede. Det hele foregik i tårnværelser, der kun kan nås fra snævre vindeltrapper og stenbeklædte gange.
Fredag eftermiddag startede MUN. Alle skulle stille i deres stiveste puds og jeg lånte et jakkesæt af en nordmand der dog var ca. 7% for lille.
Jeg repræsentede Rusland i "Komittéen for Nedrustning og Sikkerhed" og efter 5 min var alle helt og aldeles opslugt af deres roller. Komitté-formændene, som var dem der organiserede rollespillet, fungerede som ordstyrere og at alle tog det dybt seriøst gjorde det både interessant og umådeligt sjovt.
Vi skulle egentlig snakke om nuklear nedrustning i mellemøsten, men efterhånden gik det op for de mindre lande at vi da snildt kunne desarmere hele kloden, nu vi var igang. Jeg levede mig mere og mere ind i min rolle og kæmpede med næb og klør for at bevare Moder Ruslands masseødelæggelsesvåben. Jeg var i undertal sammen med USA og UK og hvis ikke vi fik det bragt op i "Sikkerhedsrådet", så vi kunne sætte vores veto igennem, ville koalitionen af småstater (anført af Cuba) tvinge os i knæ... Det lykkedes dog til sidst at true dem med vores veto-ret og de store jordede nok engang de små som det sig hør og bør.
I de andre komittéer gik bølgerne endnu højere. I "Krisekomittén" blev der erklæret 3 krige og delegationen fra Iran blev smidt på porten efter at have kaldt ordstyreren for "Ugudelig kapitalist"
Men der var også mange fantastisk givende dialoger og episoder. At forsvare et andet lands interesser og skulle forhandle gennem den slags diplomati var en helt speciel oplevelse.
Det rakte også udover komitté-arbejdet. Vi gik stadig rundt i vore outfits i pauserne og folk dyrkede konferance-stilen så det drev.
Efter 6 dage, og flere af dem med maraton-forhandlinger fra morgen til aften, forlod vi Atlantic Collge. Der blev dog også tid til besøg på lokale pubs og op til flere fester.
Her på skolen har vi lige haft projekt uge. Det bestod af et 3-dages førstehjælpskursus og derefter et flere dage langt rollespil kaldet Model United Nations (MUN)
Det består i at man får tildelt et land som gerne skal være så fjernt som muligt fra ens personlige kulturelle baggrund. Man bliver delt ind i grupper så man har ca. 5 "landsmænd" og man skal nu forhandle på dette lands vegne i et stort rollespil som involverer hele skolen. Man forsøger at følge procedure fra FN så nøje som muligt. Dvs. man forhandler i små kommitteer med et helt overdrevet diplomatisk sprogbrug og skal så til sidst stemme om resulutioner i den store generalforsamling. Herved skulle man gerne få lidt forståelse for hvordan verden egentligt tackles når det kommer til stykket.
Og nu kommer det sjove...:
Jeg og 5 andre havde vundet en lodtrækning om at komme til MUN på UWC-skolen i Wales. De holder det nemlig samtidig på alle UWC-skoler.
Skolen i Wales hedder Atlantic College og var den første af slagsen. Den er grundlagt i 1962. Billederne taler for sig selv. Det er et gammelt slot fra 1300-tallet hvor hele Harry Potter kunne optages uden problemer.
Turen derhen var en oplevelse i sig selv. Vi overnattede i London og var lige ved at måtte rejse hjem igen da vores busbillet til Cardiff viste sig at være booket til den forkerte dato. Vi blev på det bestemteste afvist af chaufføren, men Salvatore nægtede. Vi andre betragtede sceneriet på afstand i flere minutter, mens Salvatores meget italienske gestikuleren overfor den store brite blev mere og mere flagrende og italiensk...
Til sidst vendt han sig og råbte: "Come one! Let's goe guyse!" og vi steg ombord.
Vi ankom til Atlantic College sent om aftenen. Vi så lidt til folkene og stemningen havde en slående lighed med vores skole.
En lille gut fra Zambia tilbød mig en rundvisning på slottet. Det var ham der havde "aflåsningsvagt" den uge. Det var helt mørkt og temmelig tåget og gud hvor var det freaky at liste rundt og låse et helt forladt slot af i buldermørke. Det viste sig oven i købet at være det 7. mest hjemsøgte slot i Storbritannien! (hvordan det nu end måles(!))
De næste dage var det perfekt vejr. Hele slottet og campus var om muligt mere spektakulært end vi havde troet. Hele fredagen deltog vi timer inden rollespillet startede. Det hele foregik i tårnværelser, der kun kan nås fra snævre vindeltrapper og stenbeklædte gange.
Fredag eftermiddag startede MUN. Alle skulle stille i deres stiveste puds og jeg lånte et jakkesæt af en nordmand der dog var ca. 7% for lille.
Jeg repræsentede Rusland i "Komittéen for Nedrustning og Sikkerhed" og efter 5 min var alle helt og aldeles opslugt af deres roller. Komitté-formændene, som var dem der organiserede rollespillet, fungerede som ordstyrere og at alle tog det dybt seriøst gjorde det både interessant og umådeligt sjovt.
Vi skulle egentlig snakke om nuklear nedrustning i mellemøsten, men efterhånden gik det op for de mindre lande at vi da snildt kunne desarmere hele kloden, nu vi var igang. Jeg levede mig mere og mere ind i min rolle og kæmpede med næb og klør for at bevare Moder Ruslands masseødelæggelsesvåben. Jeg var i undertal sammen med USA og UK og hvis ikke vi fik det bragt op i "Sikkerhedsrådet", så vi kunne sætte vores veto igennem, ville koalitionen af småstater (anført af Cuba) tvinge os i knæ... Det lykkedes dog til sidst at true dem med vores veto-ret og de store jordede nok engang de små som det sig hør og bør.
I de andre komittéer gik bølgerne endnu højere. I "Krisekomittén" blev der erklæret 3 krige og delegationen fra Iran blev smidt på porten efter at have kaldt ordstyreren for "Ugudelig kapitalist"
Men der var også mange fantastisk givende dialoger og episoder. At forsvare et andet lands interesser og skulle forhandle gennem den slags diplomati var en helt speciel oplevelse.
Det rakte også udover komitté-arbejdet. Vi gik stadig rundt i vore outfits i pauserne og folk dyrkede konferance-stilen så det drev.
Efter 6 dage, og flere af dem med maraton-forhandlinger fra morgen til aften, forlod vi Atlantic Collge. Der blev dog også tid til besøg på lokale pubs og op til flere fester.
Tænk at lægge en skole her! Det er hele varmeregningen værd
Spisesalen (!)
Intense forhandlinger i Nedrustningskomittéen
Fra venstre:
- Mr. Salvatore Tesoro, leder af Pakistans delegation i "Krisekomittén"
- Mr. Lauge Schøler, leder af Ruslands delegation i "Komittéen for Nedrustning og Sikkerhed"
- Mr. Marc Van Lanschot, Leder af Quatars delegation i Sikkerhedsrådet
(Marc havde lånt en officiel arabisk heldragt af en ægypter fra skolen i Norge for at øge autenciteten som diplomat fra Quatar, men efter eget udsagn stank den simpelthen for meget af kamel-ekskrement da han pakkede den ud)
