6869 Flekke

Her er den så. Byen Flekke som er nærmest skolen
Der sker mange ting her. Introugen er næsten forbi og skolen starter på mandag. Vi har nu haft travlt nok og jeg er oppe på 3 daglige middagslure for at være bare rimeligt klar i hovedet.
Jeg møder stadigt nye, interessante mennesker, der byder på endnu mere the og mange af de interessante ting sker i de små stunder mellem alt det planlagte.
Hver lærer er adviser for en lille gruppe elever. Én vi kommer til når problemerne bliver for store og regndagene for lange. Vi spiste pandekager hos ham igår hvor Ylikal fra Etiopien så sin første pandekage... nogensinde!

Cross cultural understanding helt ned i detaljen - en svensker forklarer en etiopier hvordan man spiser pandekager
Af mere spektakulære ting havde vi et drag show i går aftes. Det er tradition at drengene fra 2. årgang klæder sig ud som kvinder og stormer kantinen med små skørter og lange lokker for at tvære de nye elever helt ind i læbestift.
I onsdags havde vi "open mike night" med ekstremt varierende indslag og grænser der blev brudt i alle dimensioner. Danskerne fra min årgang er enedes om at vi (i mangel af kulturel ballast) får en afrikaner til at instruere os i bastskørtedans som vi opfører til næste show malet helt ind i sort farve.
I går aftes blev vi præsenteret for det første "world today". Et arrangement der foregår hver fredag i auditoriet, hvor et atuelt emne bliver intrduceret og en diskussion følger.

En israeler og en libaneser fortæller om hvordan de måtte flygte fra deres hjemlande da konflikten brød ud i sommer
Nu kommer Gro (en dansker fra min årgang) forbi mit vindue og stikker hovedet ind og siger hej. Hun spørger hvad mit værelse vælger som tema til aftenens fest.
Vi skal være grækere.
 
 



 
 

