torsdag, august 17, 2006

Begyndelsen

Afstensmad og mange samtaler om mange fremtidsudsigter


Fra Danmark er vi 10 som er blevet udvalgt til at tage på UWC. 6 til Norge, 1 til Hong Kong, 1 til Indien, 1 til USA og 1 til Costa Rica.

Enkelte havde jeg mødt allerede ved udvælgelsesprocessen i Århus i marts. Vi fik nu alle mulighed for at træffe hinanden til den officielle intro-weekend i slutningen af juni. Her var nyudvalgte, aktuelle og eks-elever samlet for nogenlunde at få samling på tingene og høre om hvordan fremtiden skal forløbe.

Der blev også tid til nogle uhyre interessante work shops i bl.a. inter-kulturel konfliktløsning og kunsten udi kunstigt at kultivere sin entusiasme med henblik på at skabe individer med større overskud. Det var både mindeværdigt og meget givende.
Jeg tror jeg får brug for begge dele når jeg skal håndtere at bo på værelse med 4 andre drenge fra hver sit kontinent.

Dyb koncentration udi kunsten at være så lalleglad som muligt - Den meget mindeværdige "sig-ja!" work shop


Og det sker jo snart! Afrejsen er på søndag med ankomst til Bergen mandag morgen. Så vidt jeg opfatter befinder vi 6 danskere os i en tilstand af slående coolness med hensyn til de forestående eventyr. Nu har vi gået rundt som spændte fjedre i snart et halvt år og orker efterhånden ikke mere at prøve at spekulere sig ud i hvordan det bliver...

Mit værelse herhjemme er rykket helt op med rode, eftersom jeg højst sandsynligt ikke skal være fastboende igen på Færgegårdsvej. Tasker pakkes med store mængder af alskens fornødenheder. Meget tøj og regntøj i særdeleshed (Bergen er det mest regnfulde sted i Europa)
Posted by Picasa

1 kommentar:

esbensblog sagde ...

Lovely blog.
One of my favorites!
Looking forward to many new stories from Norway.
Daddy