Skolestart

Os til tema-festen. Vi modificerede det til "High Tech Greek Theme"

Så, nu er det startet. Eller i hvert fald den akademiske afdeling. IB-programmet består af 6 fag som man vælger fra 6 forskellige fagområder for at balancere folks kundskaber nogenlunde. Man kan dog selv hvilke fag der tages som higher og standard level, så jeg i mit tilfælde kan nøjes med en relativt mild naturvidenskabelig kølhaling.
Min sammensætning hedder: Danish Literature, English, History, Philosophy, Math og Environmental Systems (som er en lidt nuttet blanding af biologi og naturgeografi)

Det er intenst. Meget intenst. Med så få områder, kan man nå at for lektier for 3 gange inden weekenden. Det er nu ikke så galt eftersom det er overmåde interessant. Faktisk rækker superlativerne ikke langt i mange tilfælde her. Vores historieklasse består af 24 elever, hvilket er abnormt stort efter normal standard her. I klassen torsdag fornemmede jeg allerede noget af en ovenud givende atmosfære, da vi gennemgik de forestående studier kronologisk og amerikaneren til venstre og ungareren til højre for mig havde personlige relationer til Wallstreet og revolutionen i '56.

Filosofilokalet er øverst oppe i en bygning med panoramaudsigt over Flekkefjord. Der er ingen stole. Kun puder, lave borde, en tavle og så vores legende af filosofilærer. At skille sig ud i lærerstaben her noget af en bedrift og det gør hun bestemt. Med bl.a. en Ph.d. fra Cambridge og en guldmedalje i VM i Iron Woman for seniorer har hun nu valgt slå sig ned i en nærliggende hytte med sin nye indiske mand. Vi gennemgår grundbegreberne i terminologien med famlende begynder-entusiasme og hende som sitrende dirigent i en evigt fortsættende krigsdans ved tavlen. Det voldsomme drive fra hende og den store dedikation fra folk løfter hele seancen til absolut topunderholdning.

I dansk er vi kun 8 og det har mere karakter af en studiegruppe med vores julemand-look-alike lærer Erik i spidsen.

I engelsk har vi en meget voldsom, men omsorgsfuld argentinsk kvinde der trykspuler litteraturanalyse ned over os mens hun på imponerende vis jonglerer med redningsplaner for kloden.

E. systems er hyggeligt. Ingen på holdet har ambitioner om naturvidenskabelige studier senere og som vore lærer formulerede det noget tørt i starten, så er formålet faktisk mere at vi skal blive i stand til at holde den gående i minimum 3 minutter i en diskussion om global opvarmning til fremtidige cocktail parties.

Matematik er voldsomt kompliceret. Noget kan jeg skimte genkendelige flige af, men tilgangen og pensummet her er noget anderledes. Der er heldigvis altid en asiat i nærheden som man kan hive fat i og så går det straks raskt til.

Over hele linien er det dedikationen og resurserne her, der kultiverer et helt ekstraordinært studiemiljø. Der er dyb koncentration, lærervillighed og nøgtern forberedelse fra ende til anden. Det skaber alt i alt et boost som er meget uvant, men ovenud skønt.

Tolerance og gensidig forståelse er helt centralt, men enkelte steder ses også en noget grænsesøgende nationalisme

Og det fortsætter efter timerne. UWC lægger lige stor vægt på akademiske og sociale kompetencer, så det stopper aldrig og tak for det. Vi har Campus Responsibilities (jeg er blevet chef bartender med 3 medarbejdere og ansvar for dele af lørdagsfesterne), Services (Her er jeg debatforum-arrangør) og activities hvor vi går til den hver fredag i en herlig interkulturel fodboldkamp.

Der er meget stor velvilje blandt folk her. Man kan lave meget hovedkulds forslag om ting hvor udfaldet bliver absolut tilfredsstillende. Jeg har et trip med at have lovning på mindst én the-aftale med folk jeg ikke kender. Det er indtil videre resultere i en fantastisk spændende snak om skandinavers adfærdsmønstre over en kop grøn the med en kineser, diskussion om eksilcubaneres egentlige politisk/emotionelle ståsted med en boliviansk-cubaner og evt. praktisk anvendelighed af Descartes filosofi på UWC med en Polsk-svensker.
Jeg har allerede en ny date med en brite der allernådigst vil lade mig smage hendes importerede ”ægte” the og så skal jeg se Bruce Lee film med en gut fra Cambodja.

Kaoru (Japan) og jeg her til aften ved Flekkefjord

Nu kan jeg ikke mere. Klokken er alt for mange som den så ofte bliver her.