SNOW!!!

Første november faldt den første sne.
De første snefnug faldt ved 3-tiden og alle væltede ud mellem husene under råben og skrigen for at fejre det der var en stor førstegangsoplevelse for mange...
At nedbøren kun var en ynkelig undskyldning for sne virkede helt underordnet.

SNOW

Wow...

Kopano fra Lesotho (bagest) og Runmey fra Indien midt i en totalsanseoplevelse

Vinter ved Flekkefjord

 

Asian Day

I lørdags var det Asian Day. Alle asiaterne her, hvilket egentlig er en hel del, holdt en hel dag med bazer.

Til middag var bordene fjernet fra kantinen, så alle sad og spiste asiatisk med spisepinde på gulvet. Alle var opfordret til at klæde sig ud, så resultatet blev overordentlig fesligt.

Dagen sluttede med et stort show i auditoriet...

Asian Dinner

Sort, sort, sort israelsk sarkasme

Tenzing og Kaoru i stokkekamp

Yukiko og Sushi

Spontan Thai-mad og meget uspontan Swing

Den travle hverdag har indfundet sig efter vores meget succesfulde projekt-uge. Vores 24-hour notice board bugner af sedler om alskens udskejelser man kan tage del i. Udover mine ansvarsområder er jeg nu også med i et projekt under Røde Kors hvor en gruppe laver fundraising for en tur til en flygtningelejr i Serbien i Juni. Det betyder kage-bage tjanser en gang om ugen til caféer og skriven rundt til organisationer der kunne tænke sig at bidrage.

Livet på værelset går sin rolige gang. Noget roligere end andre steder fornemmer jeg. Objektivt set så roder her af h til, men man lærer hvor man kan træder pr. refleks og holde styr på sin egen del af moradset. Raidun, vores alle sammens stand-in tante af en house-mentor her i Norway House, udbrød forundret hvordan man dog kan bestå en IB-eksamen under disse forhold.

Jeg løber tit til Flekke i skumringen for om muligt at holde formen og stresse af. Udfordringer får man nu i overflod hver fredag med Summer's (filosofilærerens)
Extreme work-out session. I fredags stod den på massagebold-øvelser, (løbe)sprint i svømmebasin og så et dyk i fjorden. Salvatore (Italien) og jeg fulgte trop, knapt splitterravende, over de rimdækkede plæner og løb om muligt endnu hurtigere tilbage igen efter suset.

Der er mange social happenings her. Når folk har fødselsdag bliver der sunget for dem kl. 24 nede i "forsamlingshuset" med efterfølgende fest på værelset. Derudover er der film-kigning og the-drikning overalt og nårsomhelst man ønsker.
Det viste sig under en samtale med en thailænder at vi begge havde voldsomt nostalgiske følelser over for en bestemt ret der sjovt nok tilberedes ens i Thailand og Japan, så det resulterede snart i en Thai-cooking event med stadigt flere gæster efterhånden som duften spredte sig.

Vi fik opført vores Swing-show til en stor college danse/musik opførsel forleden.
Det var en stor success. Vi efterstræbte stor autensitet med kostumerne og det gav det et ekstra løft. Folk anstrengte sig også gevaldigt, så bag den spontane overflade, så de klappende publikummer ikke vores stivnede smil og hvordan der blev talt og talt og talt...

Nu er der November Break fra i morgen, så campus er lidt i opbrud. Selv skal jeg hjem og se til Svendborg i en uge, mens de fleste ikke-skandinavere bliver her eller tager rundt i Europa.

Det er planen at Yukiko og Yilikal skal med hjem til Jul...

Luisa fra Schweiz, Game fra Thailand og Yu Shan fra Singapore i færd med thaimad

Thai-hygge

Mit Swing-outfit og mig

 

Project Based Learning Week - Dance

Vi har netop afsluttet en projekt uge. Et rigtig skønt afbræk fra hverdagen. Nogle hikede, andre flettede, nogle var på kunstkursus og jeg selv udøvede moderne dans.

Skolen havde skaffet en ukrainsk top-instruktør der plejede at undervise i New York. Han har brugt en uge her på at intrducere os til et væld af spændende stilarter.
Hver dag prøvede vi noget helt nyt i 2 timer, hvorefter vi øvede på en swing-koreografi i yderligere 2 timer.
Det skal så opføres i næste uge.

Os

Lorena fra Venezuela, jeg selv og argentinsk tango

Swing

Game fra Thailand og Lebo fra Botswana efter en succesfuld gennemgang

 

Efterår i Flekke

Tiden går også her selvom den føles mere tyk end normalt.
Nogle ting er begyndt at ligen rutine og det er egentligt meget rart at føle sig lidt mere velfunderet i visse sammenhænge.

Lektier fylder meget, men bliver på forunderlig vis presset ind mellem de utallige møder og kulturelle events. For jo, der er meget at lave. Vi har et 24-hour notice board der bugner af tilbud fra skolekor og aerobics, tai chi, madlavningskurser, begyndersvømning (nogle har aldrig prøvet at svømme), debatklubber, ekstra tyskkurser mm...

Vi laver community service hver mandag, rengøring onsdag, obligatorisk sport og hyggecafé fredag og fest lørdag.
Herudover deltager jeg også i en extreme work out session hver tirsdag, der ligeledes gør det ud for min fredagssport. Vor filosofilærer trækker os først igennem tænderskærende muskeludholdenhedsøvelser akkompagneret med kommentarer a lá "pain is just an illusion" mm.
Sidste fredag kombinerede vi det også med en omgang sprint-stavgang, der må siges at være ret så styrkende. Det var umådeligt hårdt. Specielt da vi udvidede konceptet til også at lyn-stave os op ad græsskråninger.

Ramadanen er igang og det omfatter selvsagt mange her. Mange ikke-muslimer deltager også og de sidder så hver aften efter regulær spisetid og nyder deres måltid i kantinen.

Detajljerne er stadig der mest forunderlige ved stedet:
For leden havde vi digt-fremlæggelse i dansk. Det giver alt andet lige en ekstra dimension, når man hører et værk blive fremført ved sang på færøsk.
I går sad jeg og snakkede længe med Yukiko fra Japan. Jeg underholdt i timevis med mine konklusioner omkring japansk kultur og hendes idéer om skandinavere var enddog mere interessante.
Jeg har lige færdiggjort min første større aflevering i filosofi og hilst på Kopano fra Lesotho der konsevent hilser igen med "Hallo there, big white man"

Mig og Aske - faktisk regner det forbavsende lidt

Gime fra Mexico, Tenzing fra Tibet og jeg selv til the

En anelse frustreret opdager man at avisen på lokummet er på hebræisk

 

Inter House Competition

I lørdags gik det løs. Præcis som på Hogwarts har vi en løbende konkurrence mellem de 5 "Houses" over hele året. Første afdeling var fysiske lege i et stort udbud af discipliner.

I denne runde fik vi en 3. plads der blevet opgraderet til en samlet 2. plads dagen efter efter at vores "debating team" gjorde rent bord

Året igennem forstætter det med energispare-konkurrencer, motion-konkurrencer og des lige...

Nogen fra mit hus - Norway House

Volleyball

Vasco (Portugal) og Erik (Sverige) viste sig overordentligt beslutsomme i togtrækning

Jeg og Karl Oskar (Norge) efter en meget trist kæntring i kano racet

 

1st Year Show

Det gik godt. Rigtig godt. 2. års eleverne var meget imponerede over os. Vi havde øvet non stop i 2 uger og at det faktisk faldt i hak til sidst var en skøn oplevelse.

Piotr fra Polen og Erik fra Slovakiet limer det noget luftige plot sammen med sketches

Salsa

Det afrikansk kor - i løbet af to øvegange fik det til at lyde aldeles fantastisk

Os

 

Morgenen derpå

Vi havde fest i går. Det er der hver lørdag, men en gang om måneden flyttes den uden for campus i et forsøg på at skabe en ventil for energien der spares op her under alkoholforbudets åg.
Det er et samarbejde mellem "The Party Commitee" og lærerne der er meget behjælpelige. Al alkohol lægges i depot op til og bliver så givet frit dér. 2. års eleverne siger at det allerede har forhindret næsten al smugdrik i forhold til sidste år.
Det var noget af en oplevelse. Asiaterne havde det svært, for de anede simpelthen ikke hvad der skete omkring dem. Enkelte lod sig dog ikke gå på af det:)
Langt de fleste gav den gas. Selv nogle af opsynslærerne. Selv blev jeg nærmest flået rundt på dansegulvet af en fra usbekistan, der senere ganske nøje beskrev hvorfor hun foretrækker Tuborg frem for Carlsberg på barerne i Tashkent.

I torsdags så vi 2. års elevernes show. Meget spektakulært og overvældende. Alt hvad der kunne præsteres ud i dans og show blevet fyret af i ét stræk og det var bestemt ikke så lidt.
Nu har vi 1. års elever så 2 uger til at koge noget sammen. Det startede i vildt kaos til et stormøde. Der er simpelthen for meget drive på folk, til at det kan gå stille for sig. Nu er der dog en anelse struktur over det. Jeg er med i afrikansk dans, salsa-show og noget maldivisk hofte-vrik.

Mig og mit hjørne

Dansktime

Simon fra Sydafrika underviser lokale lejrskolebørn i kajak. Den røde bygning er kantine og auditorium. De gule er undervisninslokaler.

Tenzing fra Tibet folder sig ud på et strengeinstrument til showet i torsdags

Skolestart

Os til tema-festen. Vi modificerede det til "High Tech Greek Theme"

Så, nu er det startet. Eller i hvert fald den akademiske afdeling. IB-programmet består af 6 fag som man vælger fra 6 forskellige fagområder for at balancere folks kundskaber nogenlunde. Man kan dog selv hvilke fag der tages som higher og standard level, så jeg i mit tilfælde kan nøjes med en relativt mild naturvidenskabelig kølhaling.
Min sammensætning hedder: Danish Literature, English, History, Philosophy, Math og Environmental Systems (som er en lidt nuttet blanding af biologi og naturgeografi)

Det er intenst. Meget intenst. Med så få områder, kan man nå at for lektier for 3 gange inden weekenden. Det er nu ikke så galt eftersom det er overmåde interessant. Faktisk rækker superlativerne ikke langt i mange tilfælde her. Vores historieklasse består af 24 elever, hvilket er abnormt stort efter normal standard her. I klassen torsdag fornemmede jeg allerede noget af en ovenud givende atmosfære, da vi gennemgik de forestående studier kronologisk og amerikaneren til venstre og ungareren til højre for mig havde personlige relationer til Wallstreet og revolutionen i '56.

Filosofilokalet er øverst oppe i en bygning med panoramaudsigt over Flekkefjord. Der er ingen stole. Kun puder, lave borde, en tavle og så vores legende af filosofilærer. At skille sig ud i lærerstaben her noget af en bedrift og det gør hun bestemt. Med bl.a. en Ph.d. fra Cambridge og en guldmedalje i VM i Iron Woman for seniorer har hun nu valgt slå sig ned i en nærliggende hytte med sin nye indiske mand. Vi gennemgår grundbegreberne i terminologien med famlende begynder-entusiasme og hende som sitrende dirigent i en evigt fortsættende krigsdans ved tavlen. Det voldsomme drive fra hende og den store dedikation fra folk løfter hele seancen til absolut topunderholdning.

I dansk er vi kun 8 og det har mere karakter af en studiegruppe med vores julemand-look-alike lærer Erik i spidsen.

I engelsk har vi en meget voldsom, men omsorgsfuld argentinsk kvinde der trykspuler litteraturanalyse ned over os mens hun på imponerende vis jonglerer med redningsplaner for kloden.

E. systems er hyggeligt. Ingen på holdet har ambitioner om naturvidenskabelige studier senere og som vore lærer formulerede det noget tørt i starten, så er formålet faktisk mere at vi skal blive i stand til at holde den gående i minimum 3 minutter i en diskussion om global opvarmning til fremtidige cocktail parties.

Matematik er voldsomt kompliceret. Noget kan jeg skimte genkendelige flige af, men tilgangen og pensummet her er noget anderledes. Der er heldigvis altid en asiat i nærheden som man kan hive fat i og så går det straks raskt til.

Over hele linien er det dedikationen og resurserne her, der kultiverer et helt ekstraordinært studiemiljø. Der er dyb koncentration, lærervillighed og nøgtern forberedelse fra ende til anden. Det skaber alt i alt et boost som er meget uvant, men ovenud skønt.

Tolerance og gensidig forståelse er helt centralt, men enkelte steder ses også en noget grænsesøgende nationalisme

Og det fortsætter efter timerne. UWC lægger lige stor vægt på akademiske og sociale kompetencer, så det stopper aldrig og tak for det. Vi har Campus Responsibilities (jeg er blevet chef bartender med 3 medarbejdere og ansvar for dele af lørdagsfesterne), Services (Her er jeg debatforum-arrangør) og activities hvor vi går til den hver fredag i en herlig interkulturel fodboldkamp.

Der er meget stor velvilje blandt folk her. Man kan lave meget hovedkulds forslag om ting hvor udfaldet bliver absolut tilfredsstillende. Jeg har et trip med at have lovning på mindst én the-aftale med folk jeg ikke kender. Det er indtil videre resultere i en fantastisk spændende snak om skandinavers adfærdsmønstre over en kop grøn the med en kineser, diskussion om eksilcubaneres egentlige politisk/emotionelle ståsted med en boliviansk-cubaner og evt. praktisk anvendelighed af Descartes filosofi på UWC med en Polsk-svensker.
Jeg har allerede en ny date med en brite der allernådigst vil lade mig smage hendes importerede ”ægte” the og så skal jeg se Bruce Lee film med en gut fra Cambodja.

Kaoru (Japan) og jeg her til aften ved Flekkefjord

Nu kan jeg ikke mere. Klokken er alt for mange som den så ofte bliver her.

6869 Flekke

Her er den så. Byen Flekke som er nærmest skolen

Der sker mange ting her. Introugen er næsten forbi og skolen starter på mandag. Vi har nu haft travlt nok og jeg er oppe på 3 daglige middagslure for at være bare rimeligt klar i hovedet.
Jeg møder stadigt nye, interessante mennesker, der byder på endnu mere the og mange af de interessante ting sker i de små stunder mellem alt det planlagte.
Hver lærer er adviser for en lille gruppe elever. Én vi kommer til når problemerne bliver for store og regndagene for lange. Vi spiste pandekager hos ham igår hvor Ylikal fra Etiopien så sin første pandekage... nogensinde!

Cross cultural understanding helt ned i detaljen - en svensker forklarer en etiopier hvordan man spiser pandekager

Af mere spektakulære ting havde vi et drag show i går aftes. Det er tradition at drengene fra 2. årgang klæder sig ud som kvinder og stormer kantinen med små skørter og lange lokker for at tvære de nye elever helt ind i læbestift.

I onsdags havde vi "open mike night" med ekstremt varierende indslag og grænser der blev brudt i alle dimensioner. Danskerne fra min årgang er enedes om at vi (i mangel af kulturel ballast) får en afrikaner til at instruere os i bastskørtedans som vi opfører til næste show malet helt ind i sort farve.

I går aftes blev vi præsenteret for det første "world today". Et arrangement der foregår hver fredag i auditoriet, hvor et atuelt emne bliver intrduceret og en diskussion følger.

En israeler og en libaneser fortæller om hvordan de måtte flygte fra deres hjemlande da konflikten brød ud i sommer

Nu kommer Gro (en dansker fra min årgang) forbi mit vindue og stikker hovedet ind og siger hej. Hun spørger hvad mit værelse vælger som tema til aftenens fest.
Vi skal være grækere.

Ankomst

Student village set fra en ø midt i fjorden

Så er vi her.

Efter en sejlads med alt for lidt søvn og en bustur der slyngede sig ind og ud mellem fjeldene, ankom vi til vores nye hjem.

Det var fantastisk vejr. Sjældent på disse kanter. 2. års eleverne tog imod os med hujen og skrigen og vi kom forfærdeligt sent i seng den nat.

Gaden i student village - Vi bor i 5 huse med 40 elever i hver

Vi laver ting konstant i intro-ugen. Står tidligt op og spiser mad i den fantastiske langhal der gør det ud for spisesal. Så er der rundvisninger og introduktion til alle aspekter af livet her. I de små pauser sidder man ved siden af folk man lige kan nå at have sporadiske samtaler med. En afrikaner der har store kvaler med at tvinge fisk i sig. En malaysier som igen og igen spørger om hvorvidt en kano nu er sikker og en hollænder vis kusine jeg var på lejrskole med i Polen for 2 år siden. Verden er lille.

Om aftenen går man fra rum til rum og hilsner på nye ansigter. Der drikkes the alle steder og man må hurtigt takke nej til de overvælende mængder. Det er virkelig hyggeligt og jeg sad forleden og snakkede med en japansk pige som jeg nu lærer et nyt dansk ord hver gang vi mødes.

Vi bor 5 på hvert værelse og mit er rigtig fint. Folk er meget afslappede og der er god kemi. Vi diskuterer i øjeblikket hvad vores værelses tema skal være til temafesten på fredag.

Mine room mates: Henrik fra Sverige, Ylikal fra Etiopien, Moses fra Israel, Bobby fra USA og jeg selv

Begyndelsen

Afstensmad og mange samtaler om mange fremtidsudsigter

Fra Danmark er vi 10 som er blevet udvalgt til at tage på UWC. 6 til Norge, 1 til Hong Kong, 1 til Indien, 1 til USA og 1 til Costa Rica.

Enkelte havde jeg mødt allerede ved udvælgelsesprocessen i Århus i marts. Vi fik nu alle mulighed for at træffe hinanden til den officielle intro-weekend i slutningen af juni. Her var nyudvalgte, aktuelle og eks-elever samlet for nogenlunde at få samling på tingene og høre om hvordan fremtiden skal forløbe.

Der blev også tid til nogle uhyre interessante work shops i bl.a. inter-kulturel konfliktløsning og kunsten udi kunstigt at kultivere sin entusiasme med henblik på at skabe individer med større overskud. Det var både mindeværdigt og meget givende.
Jeg tror jeg får brug for begge dele når jeg skal håndtere at bo på værelse med 4 andre drenge fra hver sit kontinent.

Dyb koncentration udi kunsten at være så lalleglad som muligt - Den meget mindeværdige "sig-ja!" work shop

Og det sker jo snart! Afrejsen er på søndag med ankomst til Bergen mandag morgen. Så vidt jeg opfatter befinder vi 6 danskere os i en tilstand af slående coolness med hensyn til de forestående eventyr. Nu har vi gået rundt som spændte fjedre i snart et halvt år og orker efterhånden ikke mere at prøve at spekulere sig ud i hvordan det bliver...

Mit værelse herhjemme er rykket helt op med rode, eftersom jeg højst sandsynligt ikke skal være fastboende igen på Færgegårdsvej. Tasker pakkes med store mængder af alskens fornødenheder. Meget tøj og regntøj i særdeleshed (Bergen er det mest regnfulde sted i Europa)